Joe Bidens chance

Tidligere vicepræsident Joe Biden har nu vundet nok delegerede til at blive kronet som Demokraternes officielle kandidat til præsidentposten ved partikonventet, der efter planen skal afholdes til august i Milwaukee, Wisconsin.

Samtidig viser en meningsmåling fra ABC News og The Washington Post, der blev offentliggjort i søndags, at Biden fører med 10 procentpoints over Donald Trump blandt de amerikanere, der har registreret sig som vælgere.

Målingen viser dog samtidig, at Bidens føring falder til fem procent, når man kun tager de registrerede vælgere i betragtning, som med sikkerhed går hen og stemmer.

Biden har altså et godt udgangspunkt, men for at kunne bevare sin mulighed for en valgsejr til november er han nødt til at motivere flere potentielle vælgere til faktisk at gå hen og stemme.

Her får han for alvor brug for de sorte stemmer, da disse vælgere traditionelt set i langt overvejende grad stemmer Demokratisk.

Fokus er flyttet fra fortid til fremtid

De seneste ugers masseuroligheder i over 300 amerikanske byer efter politidrabet på George Floyd i Minneapolis, Minnesota har ændret Bidens fokus.

Skribent Daniel Debenedetti pointerer for eksempel i magasinet New York, at Biden har skiftet valgstrategi.

For kort tid siden promoverede Biden sig selv som en kandidat, der kunne føre USA tilbage til tiden før Trump.

Det gav mening, fordi Biden i kraft af sin fortid som Barack Obamas videpræsident er den kandidat, der har den mest direkte forbindelse til en nær fortid, hvor landets præsident var sort. Dengang havde ingen drømt om, at en præsident Trump ville gøre det til sit mål at fjerne al lovgivning sat i værk af Obama.

Men nu hvor emner som politidrab på sorte borgere og systemisk racisme i det amerikanske samfund igen står øverst på dagsordenen, er der brug for en kandidat, der også kan se fremad og sætte reformer i værk.

Men de reformer, som Obama lykkedes med at få indført, er enten rullet tilbage af Trump (for eksempel føderale aftaler med lokalt politi og nedlægningen af føderale fængsler) eller har ikke haft nok effekt.

Som Princeton-professor og borgerrettighedsforkæmper Cornel West sagde forleden på CNN, at selv med en sort præsident og to sorte justitsministre i løbet af otte år med Obama, lykkedes det ikke USA at levere varen.

At det var så svært for selv en sort præsident at indføre virkelige ændringer, hjælper ikke Bidens sag, men derfor giver det også mening for den Demokratiske kandidat at se fremad i stedet for tilbage.

Desuden er det mere i tråd med de unge vælgere, som alt andet lige ikke må forventes at se bagud. De pågående demonstrationer kalder jo netop på en grundlæggende forandring af det amerikanske samfund.

Derfor har Biden klogt nok opgivet sin tidligere kampagnevinkel, hvor han slog på, at der ikke var brug for forandring men blot at få vippet Trump af pinden og komme tilbage til normalen.

Nu taler Biden i stedet om, at USA står overfor en “kamp for nationens sjæl”.

Det handler altså ikke længere om at ønske sig tilbage til fortiden, men om at redde USA fra en grum fremtid under Trump.

Kontrasten til Trump

I modsætning til Biden har Trumps fokus på de mange demonstrationer efter politidrabet på George Floyd været på det voldelige segment, som har plyndret butikker, nedbrændt bygninger og udøvet vold mod politifolk.

Præsidenten har sagt til landets guvernører, at de skal “dominere” i gaderne. Han har truet demonstranterne med, at de vil blive skudt. Og justitsminister William Barr fik ryddet en lovlig og fredelig demonstration ved hjælp af tåregas og gummikugler, for at Trump kunne blive fotograferet med en bibel foran en brandtruet kirke overfor Det Hvide Hus.

Biden har derimod koncentreret sig om at lytte til demonstranterne, der er på gaden i disse dage; mødes med forskellige sorte interessegrupper og holde taler om for eksempel systemisk racisme i det amerikanske samfund. Alt sammen altså i stor kontrast til Trumps lov-og-orden tilgang.

Biden ønsker også at ændre den måde, som det amerikanske politi møder borgerne på i dagligdagen.

I hans omfattende “plan for det sorte USA” står der blandt andet, at politiet skal tilbage på gaden og lære borgerne at kende i de lokalsamfund, de enkelte betjente er sat til at beskytte. Det betyder samtidig, at der skal ansættes flere betjente, og at politiet skal uddannes til at udføre en sådan borgernær patruljering.

Desuden skal de enkelte politikredse afspejle mangfoldigheden i de samfund, de betjener, og der skal nedsættes en gruppe på føderalt niveau, som skal kigge på det udstyr, som politiet har til rådighed.

I det hele taget skal der være mere føderal overvågning af politiet. Som det er nu, har den føderale regering kun begrænset med de enkelte, lokale politikredse. Mere om det i et fremtidigt blogindlæg.

Biden sagde også i en tale i tirsdags, at man bliver nødt til at “se grundigt på den kultur, der gør, at disse meningsløse tragedier (altså politidrab på ubevæbnede sorte borgere) bliver ved med at finde sted”, og han opfordrede Kongressen til at gøre det ulovligt for betjente at bruge kvælertag.

Biden mister opbakning fra politiet

Politiets landsdækkende fagforening, the National Association of Police Organizations, er dog ikke imponeret over Bidens udmeldinger i kølvandet på de mange uroligheder.

Foreningens formand, Bill Johnson, sagde til Politico for et par dage siden, at Biden har “bevæget sig for langt ud på venstrefløjen. Politiet ryster på hovedet over Joe Biden, for han plejede at være en reel fyr, der bakkede op om ordensmagten. Men af en eller anden grund er han ved at skrive et trist kapitel her i sin alderdom, hvad angår sin støtte til ordensmagten.”

Kort sagt savner betjentene, at Biden giver udtryk for, at han også lytter til dem og forstår deres situation, mener Johnson.

Trumps kampagne udnytter selvfølgelig frustrationen hos politifagforeningerne og de borgere, der støtter dem.

I en email til Trumps støtter skrev kampagnen således den anden dag, at “Biden har ikke sagt et eneste ord om et af de mest forfærdelige aspekter af blodsudgydelserne: angreb fra uromagere og plyndrende individer, nogle gange med dødelig udgang, på betjente i embeds medfør, som beskytter uskyldige amerikanere.”

Trump har også påstået på Twitter, at Biden ligefrem vil tage økonomiske midler fra politiet.

Spørgsmålet er stadig: Kan Biden motivere sorte vælgere?

Hvor Trump således skal sørge for at holde på de hvide stemmer, han fik i 2016, er Biden fortsat ret sikker på de sorte vælgeres opbakning – men han skal kæmpe for at få dem hen at stemme til november.

Fredag skrev Politico, at Biden fortsat har svært ved at mobilisere især yngre sorte vælgere, som ikke nødvendigvis kender særligt meget til ham. I denne vælgergruppe føler man måske netop, at der ikke er nogen grund til at støtte Det Demokratiske Parti, for man har ikke erfaring med, at partiet har gjort en særlig forskel.

Der findes da også sorte vælgere, som mener, at Demokraterne tager deres stemmer for givet og kun interesserer sig for dem, når det trækker op til valg.

Denne opfattelse illustreres af en udtalelse fra et af partiets kongresmedlemmer, Eliot Engel, som er på valg i delstaten New York. Ved en pressekonference i tirsdags i Bronx-bydelen (der er knap en tredjedel sort). Her opfangede en mikrofon, som Engel troede var slukket, at han sagde til en af arrangørerne, at “hvis jeg ikke stod over for et primærvalg, ville jeg være ligeglad.”

Biden selv er også kommet til at udtrykke sig forkert og få det til at fremstå, som om han tager en vælgergruppe for givet.

I slutningen af maj, før politidrabet på George Floyd, blev Biden interviewet i radioprogrammet “The Breakfast Club”, der især henvender sig til unge sorte vælgere. Her sagde han, at “hvis du ikke kan finde ud af, om du skal stemme på mig eller på Trump, så er du ikke sort.”

Analyse fra MSNBC af Bidens uheldige udtalelser om, hvem der kan kalde sig sort.

Biden har siden sagt pænt undskyld, men hans udtalelse faldt i hvert fald nogle potentielle vælgere for brystet. Også radioværten Charlamagne Tha God, som interviewede ham, sagde, at han var chokeret over Bidens ord.

Udtalelsen kunne i værste fald misforstås, som at Biden nok skal fortælle sorte borgere, om de nu også er sorte nok, og i bedste fald at han tager sorte vælgeres stemmer for givet.

Bidens toprådgiver Symone Sanders, som er sort, var efterfølgende ude med den store brandslukker: “Kommentarerne … faldt i spøg, men lad mig gøre det klart, hvad vicepræsidenten mente: at han til enhver tid er villig til at sammenligne sin fortid i forholdet til det afroamerikanske samfund med Trumps.”

Er Biden tilgivet?

Noget kunne tyde på, at mange sorte amerikanere siden da har tilgivet Joe Biden hans uheldige udtalelser.

Under corona-pandemien slås netop denne befolkningsgruppe ekstra meget med økonomiske problemer på grund af lokalsamfundenes nedlukning og en høj dødelighed blandt dem, der rammes af sydommen. Læg hertil politidrabet på Floyd og Trumps aggressive håndtering af de efterfølgende uroligheder.

Disse faktorer har været medvirkende til den store vrede i den sorte befolkning og til, at man i højere grad støtter den eller de kandidater, der ser ud til at ville tale ens sag.

Biden har derfor nu fået mulighed for at positionere sig som den lyttende, lærende kandidat, som netop ikke tager de sorte vælgere for givet.

I sin tale i tirsdags sagde han da også blandt andet:

“Når fredelige demonstranter fjernes fra dørtrinnet til folkets hus, Det Hvide Hus – ved hjælp af tåregas og flash grenades – for at man kan få taget et foto foran en nobel kirke, så er det svært ikke at tro, at præsidenten er mere interesseret i magt end i principper. Mere interesseret i sin politiske bases følelser end i behovet hos de mennesker, han har omsorgen for. For det er dét, som det at være præsident handler om: en forpligtelse til at udvise omsorg – overfor os alle, ikke kun vores vælgere, ikke kun vores donorer, men os alle.”

Biden bruger empati og medfølelse som kontraster til Trumps trusler, og han taler netop om amerikanerne som “os alle” og opdeler dem ikke i “dem” og “os”, som Trump har for vane.

Tidligere forsvarsminister James Mattis sagde forleden i en voldsom kritik af Trumps mediestunt ved kirken, at “Trump er den første præsident i min levetid, som ikke forsøger at samle det amerikanske folk – han lader ikke engang, som om han prøver. I stedet forsøger han at splitte os.”

Er der noget, Biden kan, så er det at tale et samlende sprog. Han er måske ikke den store retoriker á la Barack Obama, men når han har en forberedt tale foran sig, så skinner empatien og forståelsen for de sorte borgers smerte igennem.

Klip fra Bidens tale i Philadelphia i tirsdags.

Det betyder ikke, at Biden kan hvile længe på laurbærrene. På et eller andet tidspunkt fanger bordet, når der kommer en form for hverdag igen. Han vil med sikkerhed komme til at svare på spørgsmål omkring, hvordan han har håndteret racerelaterede emner i sin lange politiske karriere.

Men med hans nuværende fokus på både systemisk racisme og andre emner, som jo også ligger sorte amerikanere stærk på sinde – for eksempel sundhed og økonomi -, er der rig mulighed for at motivere flere vælgere.

Vigtigst af alt lige nu er nok, at Biden støtter demonstranterne, og det samme gør et flertal af vælgerne.