Trump har truffet sit valg

Så sent som i går skrev jeg, at præsident Trump stod overfor et valg: enten at samle nationen i en fælles indsats mod systemisk racisme eller at sætte alt ind på et lov-og-orden tema, der alt andet lige vil appellere til hans overvejende hvide base.

Trump har nu valgt det sidste.

I en tale i Rosenhaven ved Det Hvide Hus erklærede præsidenten sig for “jeres lov-og-orden præsident og allieret med alle fredelige demonstranter”.

Trump taler mandag aften amerikansk tid i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.

Han sagde samtidig:

“Jeg mobiliserer alle tilgængelige føderale ressourcer, civile såvel som militære, for at standse optøjerne og indbruddene, for at sætte en stopper for ødelæggelserne og ildspåsættelserne og for at beskytte lovlydige amerikaneres rettigheder, inklusive jeres rettigheder under det 2. forfatningstillæg.”

Det 2. forfatningstillæg garanterer retten til at bære våben.

Han fortsatte: “Vi afslutter de optøjer og den lovløshed, der har spredt sig ud over vores land. Vi afslutter det nu.”

Præsidenten advarede også landets guvernører og borgmestre: “Hvis en by eller delstat nægter at gøre det, der skal til for at beskytte borgernes liv og ejendom, så indsætter jeg det amerikanske militær og løser problemet for dem hurtigt.”

Den lov, som Trump vil bruge til at sætte militæret ind lokalt, stammer fra 1807 og har været brugt meget få gange i USA’s historie, senest i forbindelse med de voldsomme uroligheder i 1992 i Los Angeles efter politivolden mod Rodney King. Loven går under navnet The Insurrection Act.

Normalt vil der være tale om, at en guvernør beder den føderale regering om hjælp, før man ligefrem indsætter militæret, men det er sket før, at præsidenten har ageret af egen drift.

Derfor er der heller ingen grund til at tro, at Trump vil holde sig tilbage, hvis det kan få ham til at fremstå handlekraftig.

Fredelige demonstranter blev fjernet før mediestunt

Mens Trump talte i Rosenhaven, var nationalgarden og parkbetjente i gang med at fjerne fredelige demonstranter foran Det Hvide Hus. Selv om demonstranterne som sagt var fredelige, og aftenens udgangsforbud endnu ikke var trådt i kraft, blev der alligevel benyttet tåregas og skudt med gummikugler imod dem.

Det viste sig, at demonstranterne blev fjernet, så Trump kunne spadsere over vejen til St. John’s Episcopal Church. Det er en kirke, der traditionelt er blevet benyttet af siddende præsidenter, og søndag aften havde den været udsat for ildspåsættelse.

Trump gik altså over gaden, ledsaget af blandt andre justitsminister William Barr, og foran kirken poserede han med et eksemplar af Biblen, så medierne kunne fotografere ham.

Han kom ikke med nogen udtalelser, hverken om kirken, om religion eller om demonstrationerne og deres årsag. Derfor virkede det også som et rent mediestunt.

Indslag fra CNN om Trumps mediestunt foran St. John’s Episcopal Church i Washington, DC.

Det lykkedes i hvert fald Trump, med sin unægtelige tæft for mediecirkus, at signalere, at han er en stærk leder, der ikke er bange for at sætte hårdt ind mod demonstranter.

Guf for Trumps evangelisk kristne base

Trump fik også sikret sig fotos, som den evangelisk kristne del af hans base vil elske: Trump stående foran en kirke, der var truet af nedbrænding, og med Biblen i hånd.

Disse tilhængere ser præsidenten som en beskytter af deres kristne værdier, og symbolikken i disse fotos vil sandsynligvis være nok til at styrke dem i deres tro på Trump.

Den episkopale biskop i Washington, DC, Mariann Edgar Budde, var dog dybt forarget over Trumps optrin og sagde efterfølgende, at hun “ikke kan tro dét, jeg har set med mine egne øjne.”

Budde bemærkede, at præsidenten “ikke bad ved kirken … og ikke talte om den smerte, som nationen, og især vores ikke-hvide indbyggere, føler lige nu.”

I det hele taget var biskoppen alt andet end imponeret: “Jeg … fik ikke engang et opkald for en god ordens skyld, så jeg havde vidst på forhånd, at man ville rydde området ved hjælp af tåregas, så man kunne bruge en af vores kirker som en rekvisit.”

Interview på CNN med den episkopale biskop i Washington, DC, Marianne Edgar Budde.

Lov-og-orden kontrast til Joe Biden

Biskop Buddes kritik rører næppe Trump. Han fik nemlig skabt en kontrast til gårsdagens historie om, hvordan han havde siddet i en bunker under Det Hvide Hus fredag aften, fordi Secret Service frygtede for hans sikkerhed, mens demonstrationerne pågik udenfor hegnet. (Se forrige blogindlæg.)

Det var utrolig vigtigt for Trump hurtigt at få skabt et image af sig selv som dén, der med autoritet – gerne med politi og militær ved sin side – og pondus kunne fjerne demonstranterne og beskytte de amerikanere, der ikke protesterer i gaderne.

Denne fokus på lov og orden så man også i Richard Nixons valgkamp, der sikrede ham præsidentposten i 1968. Også dengang var USA plaget af blandt andet masseuroligheder, og det udnyttede Nixon i sine valgvideoer.

Et eksempel på en Richard Nixon-valgvideo fra 1968 – med fokus på lov og orden.

Det er svært ikke at se den voldsomme kontrast i Trumps brug af politi i kampuniformer og hans modkandidat til præsidentposten, Joe Bidens besøg i en overvejende sort kirke i hans hjemstat Delaware samme dag.

Joe Biden besøger en overvejende afroamerikansk kirke i Wilmington, Delaware, mandag.

Spørgsmålet er så, hvilke vælgere der motiveres af hvilken kandidat til at gå hen og stemme til november.

Opfordrer Trump til mere vold?

Et andet spørgsmål er, om Trump – med sin henvisning til retten til at bære våben og med sin generelt aggressive sprogbrug på det seneste – har båret brænde til bålet?

I hvert fald kunne man i Philadelphia i går se hvide mænd med baseballbats gå rundt i gaderne i håb om at komme i slagsmål med demonstranter.

Det bør også bemærkes, at politiet i flere byer på det seneste har været voldelige overfor både demonstranter og endda journalister. Normalt er det jo sådan i et demokrati, at journalister har lov til at passe deres arbejde, også under uroligheder. Men i dagens USA er det ikke altid tilfældet længere.

Eksempler på amerikansk politi, der arresterer eller bruger vold overfor journalister.

Samtidig er der flere historier i de amerikanske medier om borgere, der køber våben for at kunne forsvare sig mod voldelige demonstranter og indbrud. Se for eksempel her.

Og rundt omkring i landet rapporteres der om flere skudepisoder i forbindelse med urolighederne. For eksempel døde to personer i Davenport, Iowa, mandag; en mand blev ligeledes skuddræbt i Louisville, Kentucky, i går, og fire betjente blev såret af skud i St. Louis, Missouri, i nat.

Der er altså virkelig brug for, at præsidenten maner til besindighed og kommer med konstruktive overvejelser, der kan dæmpe gemytterne.

Læs for eksempel tidligere præsident Obamas skriv fra i går om, hvordan han mener, USA kan komme videre herfra.

I øjeblikket er der bare ikke noget, der tyder på, at Trump har tænkt sig at vælge eftertænksomhedens eller besindighedens sti.

Som biskop Mariann Budde udtrykte det i går: “Alt, hvad han har sagt og gjort, er sket for at opildne til vold. Vi har brug for moralsk lederskab, og han har gjort alt for at splitte os.”