Trump i Tulsa: Racistiske undertoner?

Lørdag d. 20. juni holdt Trump sit første valgstævne, siden coronavirussens indtog, i Tulsa, Oklahoma.

Arrangementet skulle oprindeligt være løbet af stablen fredag d. 19. juni, men Trump-kampagnen endte med at udskyde det med en dag efter stor kritik af, at det faldt sammen med Juneteenth, fejringen af frigivelsen af slaverne i 1865.

Et andet kritikpunkt har været, at Trump valgte netop Tulsa, Oklahoma, som stedet for genstarten af sin valgkamp. For eksempel ytrede senator Kamala Harris sit mishag på Twitter.

Tulsa har nemlig en grum historie, hvad angår forholdet mellem sorte og hvide amerikanere.

Den 1. juni 1921 blev byens Greenwood-kvarter, dengang kendt som “Black Wall Street“, brændt ned, og op mod 300 sorte indbyggere blev dræbt af hvide indbyggere i det, der må betegnes som en regulær massakre.

Greenwood-kvarteret var afroamerikansk og velhavende. Det bestod af masser af forretninger og spisesteder, der var ejet af lokale sorte indbyggere. Der var afroamerikanske skræddere, renserier, caféer, ejendomsmæglere, læger, advokater, en biograf og et bibliotek. Der var endda også afroamerikanske aviser og banker.

Så grunden til, at kvarteret blev kendt som Black Wall Street var, at det var et strålende eksempel på afroamerikansk succes og velstand.

Baggrunden for de voldsomme begivenheder i 1921 var, at en 19-årig sort mand ved navn Dick Rowland angiveligt havde forgrebet sig på en 17-årig hvid kvindelig elevatorfører, Sara Page.

Der løb i hvert fald hurtigt til et rygte om, at Rowland havde forsøgt at voldtage den unge kvinde, og snart rygtedes det også, at han var blevet arresteret.

Ifølge Tulsa-kommissionens rapport fra 2001 stod der d. 31. maj 1921 i lokalavisen Tulsa Tribune, at “et negerbud, som kaldte sig ‘Diamond Dick’ men er blevet identificeret som Dick Rowland er arresteret … og sigtet for at have forsøgt at overfalde den 17-årige hvide elevatorpige […] [Han] kradsede hendes hænder og rev hendes tøj.”:

Byens sorte indbyggere vidste, at der var stor risiko for, at Rowland ville blive lynchet af hvide selvtægtmænd. Ku Klux Klan var meget aktive i Tulsa (og 1920’erne var generelt en velmagtstid for Klanen). Derudover var på det ingen måde usædvanligt, at hvide amerikanere begik selvtægt og myrdede afroamerikanere baseret alene på rygter om overfald på hvide kvinder.

De tog ikke fejl. Der var snart hævnstemning blandt nogle af de hvide indbyggere, og 75 sorte mænd, der prøvede at beskytte Rowland, blev mødt af 1.500 hvide mænd udenfor retsbygningen.

Inden den 1. juni var omme, var 35 gader i Greenwood-nabolaget brændt ned til grunden, og hundredevis af sorte mænd, kvinder og børn var dræbt.

Indslag fra PBS om “Black Wall Street” og massakren i Tulsa i 1921.

En rapport udgivet i 2001 af en nedsat lokal kommission betegnede begivenheden som “et tragisk, berygtet øjeblik i Oklahomas og nationens historie. De værste civile optøjer siden Borgerkrigen.”

Online-magasinet Colorlines beskriver overfaldene som “et af de værste massemord i amerikansk historie; det resulterede i en massiv udvandring af tusinder af Tulsas sorte indbyggere. Efterdønningerne har stadig dyb indvirkning på alle aspekter af byen i dag.”

Professor i afroamerikanske studier Carol Anderson fortæller om massakren i Tulsa i 1921.

Historien om massakren blev glemt

Paradoksalt nok er The 1921 Tulsa Race Massacre, som de frygtelige begivenheder kaldes, ikke noget, amerikanerne lærer om i skolen.

Sociolog James Loewen nævner for eksempel i bogen Lies My Teacher Told Me (fra 2007), at Tulsa-massakren “er forsvundet helt fra vores historiebøger.”

HBOs nye serie Watchmen, som begynder i Tulsa under massakren, gav derfor også anledning til forvirring hos mange amerikanske seere, da den blev vist. Seerne vidste ganske enkelt ikke, om scenerne var ren fiktion eller baseret på virkelig hændelser.

Klip fra HBO-serien Watchmen, hvor begivenhederne i Tulsa bliver vist i allerførste afsnit.

Men det var skam virkeligt nok.

I december sidste år fandt man mulige spor af en massegrav i Tulsa, som kan have forbindelse til massakren. Man anslår, at der ligger op mod 100 lig i graven, men man regner ikke med at kunne identificere dem.

Indslag fra CBS News i december 2019 om det mulige fund af en massegrav i Tulsa, Oklahoma.

Udover at mange sorte familier stadig lever med traumet efter Tulsa-massakren, skal man også huske på, at de afroamerikanske familier, der havde klaret sig godt i Greenwood og bygget formuer op, mistede alt (nogle endda livet).

Disse familier fik ikke mulighed for at lade formuer eller forretninger gå i arv til de næste generationer.

Et socioøkonomisk studie fra 2018 fandt da også, at “de mange eksempler på racevold i starten af det 20. århundrede fik vidtrækkende økonomiske og sociale konsekvenser for afroamerikanere.”

Symbolikken i Trumps besøg

Med alt dette in mente er det nemt at se, hvorfor mange kritikere fandt, at Donald Trump – som har Klanfolk og nynazister blandt sine tilhængere – i bedste fald var tonedøv, da han udså sig Juneteenth og Tulsa til sit comeback-valgstævne.

Det har været nævnt, at Trump-kampagnen ganske enkelt ikke kendte til symbolikken i at udpege d. 19. juni og Tulsa, Oklahoma, som tid og sted for præsidentens store valgstævne.

For eksempel valgte Trumps kampagneleder Brad Parscale måske byen, fordi det lå lige til højrebenet for kampagnen. Blandt andet fordi Trump vandt Oklahoma stort i 2016, og Tulsas borgmester er Republikaner.

Samtidig var kampagnens folk ifølge The New York Times ikke klar over betydningen af den 19. juni (Juneteenth) for afroamerikanere.

Dét står godt nok i kontrast til Det Hvide Hus’ pressechef Kayleigh McEnanys tidligere udtalelse til Breitbart om, at “det afroamerikanske samfund står [præsidentens] hjerte meget nær. [Juneteenth] er en meget vigtig dag for ham, og han vil fortælle om nogle af de fremskridt, der sker.”

Samtidig mente Trump i et interview forleden med The Wall Street Journal, at han personligt havde “gjort noget godt” ved at sætte fokus på Juneteenth, for ellers ville ingen kende til den.

I modsætning til kampagnens forsøg på at glatte ud, skal det nævnes, at nogle af Trumps valgannoncer blev fjernet fra Facebook forleden, fordi de indeholdt et nazistisk symbol; den røde trekant, som i koncentrationslejrene blev brugt til at identificere politiske fanger.

Det kan virke tilfældigt, at man brugte en rød trekant. Men det er også blevet bemærket, at kampagnen havde lagt præcis 88 reklamer på Facebook. 88 er kodesprog blandt nynazister. Det betyder Heil Hitler.

88 var også det antal patroner, den hvide massemorder Dylan Roof medbragte, da han for fem år siden dræbte ni afroamerikanske kirkegængere i North Charleston, South Carolina, i håb om at starte en racekrig. Årsdagen for mordene var i onsdags; reklamerne blev fjernet torsdag.

Aggressiv retorik fra Trump-familien

Trump havde muligvis håbet på at kunne tænde nogle aggressioner og sætte sine egne vælgere op imod de forventede Black Lives Matter-demonstranter, når han kom til Tulsa.

Før valgstævnet lagde præsidenten i hvert fald en slet skjult trussel på Twitter:

“Alle demonstranter, anarkister, opildnere, indbrudstyve eller tabere, som kommer til Oklahoma, må hellere forstå, at I ikke vil blive behandlet som i New York, Seattle eller Minneapolis. Det bliver en meget anderledes omgang!”

Selv fredelige demonstranter blev altså truet med konsekvenser for fremmøde.

Og inden hans far gik på scenen, holdt en af præsidentens sønner, Eric Trump, en tale, hvor han kaldte demonstranterne for dyr og beskrev dem som en fremmed fare:

“Vi vil bevare den moral, som dette land er lavet af. For når man ser idiotiet på tv, når man ser de dyr, som bogstaveligt talt overtager vores byer og nedbrænder vores kirker, så er det ikke Amerika. Sådan gør amerikanere ikke,” sagde han.

Donald Trump endte med hverken at nævne Juneteenth eller begivenhederne i 1921, endsige politidrabet på George Floyd, med et ord under stævnet.

De frygtede sammenstød mellem Trump-tilhængere og Black Lives Matter-demonstranter blev dog heller ikke til noget.

Det blev faktisk lidt af en sløv aften i Tulsa med langt overvejende fredelige demonstrationer og et fremmøde til valgstævnet, som kun kan siges at være dybt skuffende for Trump-kampagnen.

Men takket være Trump glemmer amerikanerne nok aldrig historien om Tulsa-massakren igen.