Amerikansk politi under pres

For at forstå de landsdækkende demonstrationer i USA og det pres, der pludselig bliver lagt på landets politistyrker for at reformere sig, er man nødt til at se nærmere på politiets historiske rolle i forhold til landets sorte befolkning og på politidrabet på George Floyd i kontekst.

Nogle iagttagere trækker en linje fra USA’s nuværende politistyrker til nogle af landets første ordenshåndhævere: De hvide slavepatruljer i Sydstaterne.

Disse patruljer forsvandt naturligt nok med Borgerkrigens afslutning og slaveriets afskaffelse. I stedet gjorde Sydstaterne alt for at forhindre de tidligere slaver i at stemme og indførte såkaldte Black Codes, der blandt andet styrede, hvor afroamerikanere kunne bo og arbejde.

Historikeren Eric Foner forklarer kort begrebet Black Codes.

Jim Crow-systemet

Frem til slutningen af 1960’erne var politiet i Syden de facto håndhævere af racistiske love under det system, der i folkemunde kaldes Jim Crow.

Et eksempel: I 1961 kom de såkaldte Freedom Riders til Birmingham, Alabama, på deres bustur rundt i Syden. Bussens passagerer var en blanding af sorte og hvide amerikanere, og deres tur var en reaktion på, at det var blevet ulovligt at raceopdele buspassagerer. De kørte gennem Syden for at vise, at man i denne del af landet ikke ville tillade, at folk med forskellig hudfarve sad sammen.

I Birmingham sørgede byens commissioner of public safety “Bull” Connor, som var øverste chef for politiet, at der gik et kvarter fra bussens meldte ankomst, til politiet dukkede op for at beskytte passagererne.

Samtidig gav Connor den lokale Ku Klux Klan et tip om politiets fravær, så klanfolkene havde god tid til at overfalde og gennembanke passagererne. Og det gjorde de.

Kort interview med Charles Person, der i 1961 som freedom rider blev gennembanket, da politiet i Birmingham, Alabama, lod Ku Klux Klan overfalde buspassagererne.

Politiet håndhævede altså racistiske love og tillod racistiske overfald. Men de var også selv medvirkende til vold.

Det mest kendte eksempel på politivold er fra Selma, Alabama, i marts 1965. Her gik 600 afroamerikanere i en fredelig protestmarch til minde om Jimmie Lee Jackson, en ung, sort mand, som kæmpede for stemmeret og måneden før var blevet skuddræbt af en betjent.

Marchen, der blev anført af John Lewis (som nu er Demokratisk kongresmedlem), blev angrebet af bevæbnet politi, nogle af dem på heste. Det skete på the Edmund Pettus Bridge, som er opkaldt efter en tidligere leder af Ku Klux Klan. John Lewis endte med kraniebrud, og mange andre blev såret. Dagen er nu kendt som “Bloody Sunday“.

Videooptagelser af politiets overfald på fredelige sorte marchgængere i marts 1965 i Selma, Alabama.

Politiets angreb på de ubevæbnede demonstranter blev direkte medvirkende til, at den Demokratiske præsident Lyndon B. Johnson fik gennemført Stemmeretsloven i 1965. (Han havde allerede gennemført Borgerretsloven i 1964.)

Efter 1965

Overdreven politivold mod sorte amerikanere forsvandt dog ikke blot med lovændringer fra føderalt hold.

Fra 1972 til 1991 torturerede politiet i Chicago flere hundrede afroamerikanere. For eksempel fik ofrene bank med baseballbats, blev brændt med cigaretter eller fik sat elektroder på deres genitalier, hvorefter de blev udsat for elektriske stød.

I 1991 i Los Angeles lykkedes det et vidne at filme en gruppe politibetjentes brutale gennembankning af en sort mand ved navn Rodney King. Videoen blev efterfølgende vist på lokal-tv, og derfra rullede sagen.

Da betjentene blev frikendt for overfaldet året efter – de sagde, de frygtede for deres liv -, førte det til de berygtede masseuroligheder i Los Angeles, hvor daværende præsident George H. W. Bush og justitsminister William Barr endte med at sætte militæret ind.

Frem mod valget af Barack Obama som USA’s første sorte præsident var der flere andre politidrab, der tiltrak sig offentlighedens opmærksomhed.

For eksempel den tragiske sag om den afrikanske immigrant, Amadou Diallo, der i 1999 blev skudt 41 gange af politiet i New York City, som troede, at hans pengepung var en pistol. De fire betjente blev frikendt.

I 2006 blev en ung sort mand ved navn Sean Bell skudt i New York City, da han forlod sin polterabend. De tre betjente, som affyrede 50 skud i alt, blev også frikendt.

Mange politidrab under Obama

Valget af Barack Obama kom ikke til at gøre en forskel i forhold til politidrab på sorte amerikanere.

Udover de måske mest kendte sager om politidrab, som førte til voldsomme uroligheder under Obama – Michael Brown i 2014 i Ferguson, Missouri, og Freddie Gray i 2015 i Baltimore, Maryland – har mange andre navne brændt sig fast i bevidstheden siden da.

Der var den 12-årige Tamir Rice, som i 2014 blev skudt, mens han legede med en legetøjspistol i en park i Cleveland, Ohio. Betjenten, Timothy Loehmann, som skød Tamir mindre end 2 sekunder efter, at han ankom til legepladsen, blev ikke sigtet men mistede sit job. (Han blev senere ansat i en mindre by.)

Der var den knivbevæbnede 17-årige Laquan McDonald i 2014 i Chicago. Han bevægede sig væk fra politiet, inden han blev skudt 16 gange. De fleste skud faldt, mens han lå ubevægelig på jorden. Det kom dog først til offentlighedens kendskab i 2015, da journalister fik adgang til videooptagelser af drabet. Først derefter blev der rejst tiltale mod betjenten, Jason Van Dyke, som havde påstået, at McDonald havde truet ham med kniven. Van Dyke endte med at blive idømt godt seks tre kvart års fængsel for mord. Anklageren havde anbefalet 18 år.

Der var Walter Scott på 50, som i 2015 forsøgte at stikke af, efter at han var blevet standset i North Charleston, South Carolina, på grund af en defekt baglygte på sin bil. Han blev skudt fem gange i ryggen. Betjenten, Michael Slager, som plantede en strømpistol ved liget, blev idømt 20 års fængsel for mord. Havde en forbipasserende ikke optaget mordet med sin mobiltelefon, var Slager efter al sandsynlighed sluppet afsted med det.

Der var den 40-årige Terence Crutcher i 2016 i Tulsa, Oklahoma, hvis bil var gået i stå midt på vejen. Han blev skudt, mens han havde hænderne oppe, i modsætning til hvad betjenten påstod. Betjenten, Betty Shelby, blev frikendt.

Der er mange, mange flere navne her.

Desuden har The Washington Post en database over alle politidrab siden 2015. Det bliver til godt 1.000 drab om året, og uforholdsmæssigt mange af de dræbte er afroamerikanere.

I 2016 kunne avisen således konkludere, at selvom politiet dræber flere hvide amerikanere, så “har sorte amerikanere 2,5 gange så stor risiko som hvide amerikanere for at blive skudt og dræbt af politiet.” Andelen af sorte amerikanere, der dræbes af politiet (24 procent af de dræbte), er nemlig meget større end deres befolkningsandel (13 procent af befolkningen).

Der har også været fortsatte problemer med politiet i Chicago i de senere år: I 2015 afslørede The Guardian, at byens politi siden 2004 havde tilbageholdt især afroamerikanere i en stor bygning kaldet Homan Square.

Her havde tusindvis af borgere, der angiveligt var under mistanke for småforbrydelser, været lænket uden adgang til mad og vand samt afhørt uden adgang til en advokat.

Video fra The Guardian om Homan Square, hvor Chicagos politi fra 2014 til 2015 ulovligt tilbageholdt tusindvis af især sorte borgere uden adgang til advokatbistand.

Trump har annulleret Obamas initiativer

Et af problemerne for den føderale regering i forhold til opsyn med landets politistyrker er, at de er decentrale: de styres fra lokalt hold, for eksempel af de enkelte delstater, counties (amter), municipalities (kommuner) og byer.

Mens han var præsident tog Barack Obama flere initiativer i forhold til politi og retsvæsen, i det omfang han altså kunne, men da Trump kom til, blev mange af disse initiativer annulleret. For eksempel:

Demilitarisering af politiet

Efter urolighederne i 2014 i Ferguson, Missouri, der fulgte i kølvandet på politidrabet på Michael Brown, fjernede Obama muligheden for, at amerikanske politikredse kunne “arve” aflagt militærudstyr, som havde været brugt i for eksempel ørkenkrig. Dét man kalder for militariseringen af politiet, som kan få betjente til at ligne besættelsesstyrker.

Indslag fra NBC News i 2014 om politiet i Fergusons gader, der nærmere lignede en hær på vej i krig.

Men da Trump blev præsident i 2017, åbnede han for, at politiet igen kunne bevæbne og klæde sig som soldater i krig.

Consent decrees

De to sorte justitsministre, der sad i embedet under Obama – Eric Holder og Loretta Lynch – benyttede aktivt muligheden for at indgå såkaldte consent decrees.

Justitsministeriet har begrænset tilsyn med USA’s cirka 18.000 lokale politikredse, fordi de som nævnt er lokalt styrede. Men gennem consent decrees kan Justitsministeriet indgå bindende aftaler i sager, hvor man har afdækket systemiske problemer i en politistyrke. Disse aftaler skal så efterfølgende godkendes af en føderal dommer.

Man så det for eksempel i Ferguson efter drabet på Michael Brown og i Baltimore efter drabet på Freddie Gray.

I Ferguson fandt man, at den betjent, der skød Michael Brown, ikke havde handlet forkert eller knægtet teenagerens borgerrettigheder. Samtidig konkluderede Justitsministeriet paradoksalt nok i sin rapport, at den politistyrke, som betjenten tilhørte, bevidst diskriminerede mod afroamerikanere. Derfor indgik ministeriet en consent decree med byen om de ændringer, der skulle ske hos det lokale politi.

Men i en af sine allersidste handlinger som Trumps justitsminister gjorde Jeff Sessions det i 2018 med et pennestrøg dog meget sværere for den føderale regering at bruge disse consent decrees.

Sessions’ justitsministerium modsatte sig endda en consent decree, som Chicago selv havde indgået for at få reformeret byens politistyrke.

Udfasning af brugen af private fængsler

I efteråret 2016 besluttede Obama, at den føderale regering skulle udfase sine kontrakter med private fængsler, kort sagt fordi man ikke bør kunne tjene penge på at sætte folk i fængsel.

Men få dage efter, at Trump var blevet indsat som præsident, ophævede justitsminister Jeff Sessions udfasningen.

De amerikanere, der har ønsket politireformer, har altså set Obamas initiativer blive rullet tilbage i løbet af de seneste fire år.

Hvorfor blev drabet på George Floyd afgørende?

Den generelle støtte til Black Lives Matters sag er eksploderet i de seneste uger, og der har efterhånden været demonstrationer i alle 50 stater.

Det kan virke mærkeligt, at eksplosionen sker netop nu, men det kan der være flere forklaringer på.

Valget af Trump

Black Lives Matter-aktivist Dominique Alexander fra Dallas vurderer overfor The Washington Post, at netop valget i 2016 af Trump til præsident gav bevægelsen nyt blod i form af mange flere aktive støtter.

Allerede under valgkampen dengang erklærede Trump sig som fortaler for “lov og orden”, og han har længe malet et portræt af sig selv som en stærk støtte af politiet. Samtidig har de nævnte ændringer under hans første justitsminister Jeff Sessions været til fordel for politiet.

For blot et par uger siden kaldte Trump igen sig selv for “lov-og-orden præsident”. Det skete samtidig med, at fredelige demonstranter – og journalister – udenfor Det Hvide Hus blev fjernet med tåregas og gummikugler på ordre fra justitsminister William Barr.

Klip fra d. 2. juni, hvor Trump siger, at han er en “lov-og-orden præsident”.
Indslag fra ABC News af politiets voldelige fremfærd mod fredelige demonstranter d. 2. juni foran Det Hvide Hus.

Videooptagelser af politiet

George Floyds død minder uhyggeligt meget om Eric Garners i 2014.

Garner blev kvalt af politiet på et gadehjørne i New York City efter at have solgt cigaretter i løssalg. Han bad for sit liv, mens han gispede “I can’t breathe”.

Mobiltelefon-optagelser fra 2014 af Eric Garner, der bliver kvalt af politiet på gaden i New York City.

Det samme gjorde Floyd i Minneapolis, mens en betjent knælede på hans hals i knap ni minutter.

Nogle, heriblandt Eric Garners mor Gwen Carr, mener, at der ikke er sket nogen fremskridt siden hendes søn blev dræbt. Hvor Garner solgte cigaretter i løssalg, forsøgte Floyd angiveligt at betale med en falsk 20-dollarseddel.

Brugen af vold virker i begge tilfælde ganske uproportionel i forhold til forbrydelsen.

Noget af det mest slående ved videooptagelserne af drabet på Floyd er, hvor nonchalant den knælende betjent, Derek Chauvin, optræder. Selv om tilskuere til episoden tigger ham om at rejse sig, sidder Chauvin roligt med den ene hånd i lommen.

Det virker ikke, som om Chauvin på nogen måde er påvirket af situationens alvor. Han virker nærmest afslappet. Denne nonchalance kunne tyde på, at der er tale om rutine.

Før vi havde mobiltelefoner med i lommen, så man kun sjældent selv eksempler på politidrab i USA (som for eksempel i Rodney King-sagen), men nu om dage kan enhver med internetadgang se det ske.

Et oplagt eksempel er fra 2016 i St. Paul, Minnesota, hvor politiet skød og dræbte en sort mand ved navn Philando Castile i hans bil, mens hans kæreste og lille datter sad på bagsædet.

Drabet blev filmet og sendt på Facebook af kæresten, mens det skete:

Philando Castiles kærestes mobiloptagelser af politidrabet på ham i 2016 i St. Paul, Minnesota.

Betjenten, Jeronimo Yanez, der skød Castile, blev frikendt.

Også de andre videooptagelser af politidrab, der er nævnt længere oppe i dette indlæg – Tamir Rice, Walter Scott, Terence Crutcher, Laquan McDonald – samt mange, mange andre har været medvirkende til, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved politiets aggressivitet overfor især sorte amerikanere.

Sagerne lige før Floyd

Før drabet på Floyd var der flere kontroversielle sager i medierne.

Ahmaud Arbery

I februar blev en 25-årig sort mand, Ahmaud Arbery, der var ude på en løbetur i et overvejende hvidt nabolag i Brunswick, Georgia, passet op af to bevæbnede hvide mænd i bil.

De to mænd, Gregory og Travis McMichael, mente, at Arbery havde begået flere indbrud i kvarteret.

Gregory, der er pensioneret betjent, påtog sig derfor sammen med sin søn Travis at sætte efter joggeren i bil. Bevæbnet med geværer forsøgte de at afskære ham vejen, og det kom til håndgemæng.

Konfrontationen endte med, at Arbery blev dræbt af tre skud. Der er indtil videre ingen beviser for, at han var involveret i nogen indbrud på egnen. Uanset var der tale om voldelig selvtægt.

De lokale myndigheder fulgte dog ikke op på sagen før i maj, hvor videooptagelser af drabet blev offentliggjort af en tredje mand, en nabo ved navn William Bryan, der var fulgt efter far og søn McMichael.

Indslag fra CBS News om videoen af drabet på Ahmaud Arbery.

De tre mænd er nu sigtet for mord.

Breonna Taylor

I marts blev en 26-årig sort kvinde ved navn Breonna Taylor, der arbejdede på en skadestue, skuddræbt af politiet i Louisville, Kentucky, mens hun lå i sin seng.

Politiet havde en såkaldt “no-knock”-ransagningskendelse, som betyder, at de kan tiltvinge sig adgang til et hjem uden varsel.

Betjentene brød ind i Taylors hjem med en rambuk, fordi hendes kæreste Kenneth Walker var mistænkt i en narkosag.

De siger, at de bankede på flere gange og gjorde opmærksom på, at de var politi, inden de tog rambukken i brug. Men både Walker og naboerne siger, at det ikke passer.

Walker, der har våbentilladelse, troede angiveligt, at der var tale om indbrud, så han skød i selvforsvar mod betjentene, der var i civil, og ramte en af dem i benene. Walker er nu sigtet for drabsforsøg.

Betjentene skød tilbage og ramte Breonna otte gange. Først i maj, da flere demonstrationer og voldelige uroligheder fandt sted, tog de lokale myndigheder affære, og betjentene er sat til administrativt arbejde, mens FBI efterforsker drabet.

Christian Cooper

Få timer før drabet på Floyd ringede en hvid kvinde efter politiet i New York City.

Amy Cooper gik tur med sin hund i Central Park, men hun havde ikke hunden i snor som ellers påbudt.

Da en sort mand, Christian Cooper, som er ivrig fuglekigger, bad hende om at give hunden snor på, ringede Amy Cooper i stedet til politiet og påstod, at “en afroamerikansk mand truer mig på livet”.

Christian Cooper optog hendes opkald på video, og hans søster lagde bagefter optagelserne på Twitter. Her blev de set af millioner af brugere.

Forargelsen var stor, for Amy Coopers opførsel kan ses som indbegrebet af hvidt privilegium. Hendes reaktion på at blive konfronteret af Christian Cooper var ikke kun at ringe til politiet men også at understrege, at han er sort, og lyve om, at han var aggressiv.

Det tyder på, at hun vidste præcis, hvad hun skulle sige for at få politiet til at rykke ud.

Amy Cooper endte med at tage sin hund i snor, og politiet kom ikke. Men mange har påpeget, at i yderste konsekvens kunne hendes opkald have kostet Christian Cooper livet.

Demonstrationer i en corona-tid

Mens mange amerikanere har været isoleret på grund af corona-pandemien, har de måske haft mulighed for at følge disse nye sager i flere detaljer og se den chokerende video af drabet på George Floyd.

Ifølge Centers for Disease Control (CDC) er dødstallet blandt sorte amerikanere, der rammes af coronavirus, langt højere end blandt latinamerikanske, hvide eller asiatiske borgere. Dét kan have pustet til afmagt og vrede blandt flere amerikanere.

Tallene kan også have gjort det meget tydeligt for hvide amerikanere, hvor stor en forskel, der er på at være sort og hvid i USA.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor så mange amerikanere vælger at risikere coronasmitte ved at på gaden, også når det ser ud til at være ekstra farligt for sorte amerikanere.

Podcastvært Yolanda Williams fra Little Rock, Arkansas, forklarer det sådan her overfor The New York Times: “Jeg ved godt, det er skræmmende, men hvis vi vil af med det hvide overherredømme, så er vi nødt til at gå derud, i flok, og protestere ligeså højlydt for borgerrettigheder, som vi gjorde ved kvindemarchen. […] Problemet er, at vi kan vælge imellem at dø af Covid19 eller at dø på grund af politiet.”

Den tidligere betjent Frank Serpico (kendt fra Al Pacino-filmen fra 1973), der blev berømt for at afsløre korruption i politiet i New York City i 1970’erne, siger til magasinet Foreign Policy, at “det, der gjorde en forskel denne gang, […] var, at det var så åbenlyst. Et menneske, der langsomt dræber et andet hjælpeløst menneske. Det gik virkelig over grænsen. […] Vi har coronavirussen, som stadig findes, masser af mennesker mister deres arbejde, og det var dråben. Det var en perfekt storm. Jeg føler, at coronavirussen er det samme som politikorruption. Vi har denne virus iblandt os, og vi ved ikke, hvem der bærer den. Politikorruption er også en virus.”

Hvad sker der så nu?

I Minnesota, hvor George Floyd blev dræbt, forsøger et flertal af byrådet at opløse den nuværende politistyrke og starte forfra med at hyre betjente.

Man vil også se på, om hvordan politiet skal financieres fremover; for eksempel om der skal afsættes penge til at lære betjente at bruge nedtrapning mere i stedet for vold.

Det kan dog tage tid før eventuelle ændringer kan blive indført, for det kræver en lokal folkeafstemning.

Blandt nogle demonstranter er der krav om, at man rundt om i landet begynder på såkaldt defunding af politiet. Der er dog uenighed om, hvad begrebet dækker over.

I de flestes optik handler det om at omdirigere penge fra politiet til andre formål, for eksempel flere og bedre tilbud til socialt udsatte.

Patrisse Cullors, der er medstifter af Black Lives Matter-bevægelsen, er en af dem, der gerne vil gå denne vej. “Det handler om at geninvestere pengene i sorte samfund, som man har taget masser af penge fra,” siger hun til CNN.

Andre vil nedlægge politiet helt. En organisation ved navn MPD150 i Minneapolis mener, at den lokale politistyrke gradvist skal opløses, og i stedet skal socialarbejdere og andre tilkaldes i de fleste tilfælde af problemer.

Organisationen mener også, at i takt med, at man bruger de penge, der før gik til politiet, på “uddannelse, […] medborgerhuse, flere ressourcer til folk med mentale helbredsproblemer” med mere, så vil der være meget mindre kriminalitet og dermed meget mindre behov for politiet.

MPD150 ser politiet i dets nuværende form som “aktivt skadelige”. Man henviser for eksempel til den såkaldte “stop-and-frisk” politik, det vil sige politiets ret til at visitere folk på gaden, som blev praktiseret intenst overfor især sorte borgere af politiet i New York City under daværende borgmester Michael Bloomberg. Den praksis blev senere erklæret for forfatningsstridig af en dommer i New York.

Uanset hvordan man tolker begrebet defunding, så har den Demokratiske præsidentkandidat Joe Biden erklæret, at han ikke går ind for det.

Vurderingen blandt Demokraterne er sandsynligvis, at Republikanerne kan bruge demonstranternes “defunding”-krav imod dem og få det til at lyde, som om Demokraterne er lodret imod alle former for politi, hvis de for eksempel støtter ideen om at flytte politimidler til for eksempel socialarbejdere.

De magtfulde politifagforeninger modsætter sig desuden reformer, og paraplyorganisationen The National Association of Police Organizations trak for et par uger siden sin officielle støtte til Joe Biden.

Præsident Trump ved da også godt, hvordan den skal skæres:

Indtil videre ser lokalpolitikere rundt omkring i landet på muligheden for at demilitarisere politiet.

Man bør dog nok også tage i betragtning, at det amerikanske politi skal navigere i et samfund, hvor der er flere våben end indbyggere, så selv om det kan virke umuligt for de splittede amerikanere at nå til enighed, vil der givet også være brug for at snakke våbenlovgivning på føderalt plan.

I sidste uge bød Demokraterne i Repræsentanternes Hus ind med et lovforslag, der indeholdt en stribe idéer til politireformer, herunder forbud mod kvælertag, forbud mod de såkaldte “no-knock”-ransagningskendelser, bedre muligheder for at retsforfølge betjente, krav om kameraer på betjentenes uniformer og et nationalt register over betjente, der har begået tjenesteforseelser.

Desuden holdt Retsudvalget i Huset en høring med deltagelse af blandt andre George Floyds bror Philonese Floyd, som sagde:

“Jeg kunne ikke passe på George den dag, hvor han blev dræbt, men måske kan dét, at jeg taler med jer i dag, gøre, at han ikke døde forgæves. Så jeg kan sikre, at han bliver mere end endnu et ansigt på en t-shirt. Mere end blot endnu et navn på en liste, der bliver ved med at vokse. […] Stop smerten.”

Siden da har der været uroligheder i Atlanta, Georgia, og byens politimester er trådt tilbage, efter at en 27-årig sort mand, Rayshard Brooks, i fredags blev skuddræbt, da han forsøgte at stikke af fra politiet.

Betjentene sagde, at Brooks pegede på dem med en strømpistol, som han havde fravristet en af dem under et håndgemæng, da de ville arrestere ham for spritkørsel.

Optagelser af politidrabet på Rayshard Brooks i Atlanta, Georgia, i fredags.

Brooks døde af to skud i ryggen.