Donald Trump står overfor et valg. Ikke blot et præsidentvalg men også hvordan han vil reagere på politidrabet på George Floyd, en ubevæbnet sort mand, i Minneapolis, Minnesota, forleden.
Præsidenten har indtil videre forsøgt at blæse og have mel i munden. Han har kaldt Floyds død for “tragisk” og udtrykt medfølelse med hans familie. Derudover har han bedt FBI og Justitsministeriet om at give efterforskningen af drabet topprioritet.
Samtidig fordømmer han de voldelige optøjer, som er set i flere amerikanske byer og har truet demonstranterne med “bidske hunde” og “uhyggelige våben”.
Den slags retorik minder ret så meget om politiets brutale opførsel overfor sorte demonstranter tilbage i 1960erne, da kampen stod om de fundamentale borgerrettigheder.
Samtidig har justitsminister William Barr sagt, at de voldelige demonstranter inkluderer “radikale venstreorienterede”, og Trump har lagt skylden på den antifascistiske gruppe Antifa, som han vil have klassificeret som en terrorgruppe.
Barrs og Trumps udmeldinger står i skarp modsætning til dem, man hører fra blandt andre Minnesotas Demokratiske guvernør, Tim Walz, som mener, at der er hvide nationalister blandt demonstranterne, som forsøger at starte uroligheder. Dette er dog ikke bekræftet.
Imens lægger Trump igen og igen skylden for optøjerne hos Demokratiske borgmestre og guvernører rundt omkring i landet. “Verden ser på og griner af jer og Søvnige Joe. Er det hvad Amerika ønsker? NEJ!!!”, skrev han i går på Twitter.
Præsidentens retorik har da også fået nogle Demokratiske politikere til at tage bladet fra munden.
Søndag sagde Keisha Lance Bottoms, den Demokratiske borgmester i Atlanta, Georgia, på CNN, at når Trump åbner munden “gør han tingene værre. Der er tidspunkter, hvor man bør tie stille. Og jeg ville ønske, at han bare ville tie stille.”
Sorte aktivister: Trump er på dybt vand og farlig
I et interview med The Guardian siger borgerrettighedsaktivist LaTosha Brown, at Trump “tydeligvis er ude, hvor han ikke kan bunde. Han har ingen anelse. Han er en tv-kendis. […] Han bærer faktisk brænde til bålet og viser, hvor fundamentalt intellektuelt afskåret han er fra det, der foregår, og også hvor dårligt forberedt han er til at reagere på det som leder. Hvis han er nødt til at ødelægge landet for beskytte sin position, så er han villig til det. […] Han er en ødelægger.”
Præsidenten for borgerrettighedsgruppen Color of Change, Rashad Robinson, supplerer Browns udtalelser: “Trump føler sig mest hjemme i den her form for kontrovers. Han skabte ikke fjendtligheden og polariseringen, men han opfordrer til det. Han skaber muligheden for, at det trives, og han har forfremmet og omgiver sig med folk, som gør det samme.”
Republikansk tv-reklame: Trump som racistisk landsforræder
En gruppe Republikanere, der kalder sig The Lincoln Project, forsøger i øjeblikket med skarpe tv-reklamer imod Trump at sikre, at han ikke bliver genvalgt til november.
Blandt gruppens medlemmer er i øvrigt George Conway, som er gift med en af Trumps mest kendte rådgivere, Kellyanne Conway. Hun forsvarer tit og ofte præsidenten og hans retorik i de amerikanske nyhedsshows. Derfor har det også undret mange, at Conway-parrets ægteskab stadig holder.
Men altså: The Lincoln Projects seneste reklame, som kommer på tv i svingstaterne Florida, Wisconsin og Michigan i denne uge, viser med al ønskelig tydelighed, at race nu er blevet et af de helt store emner på den politiske dagsorden op til valget.
I reklamen sidestilles Trump og hans sydstatsflags-bærende tilhængere med de sydstatsfolk, der forlod Unionen i 1860 og startede den amerikanske borgerkrig. Undervejs mindes seeren om Trumps udtalelser efter nazi-marchen i Charlottesville, Virginia, i 2017, hvor præsidenten sagde, at der var “gode folk på begge sider”, underforstået også blandt dem, der marcherede sammen med nazisterne.
Videoen slutter bombastisk med slagordene: “America or Trump”.
Det plejer at være Trump, der anklager sine Demokratiske modstandere eller kritikere for at være landsforrædere. Igennem de sidste knap fire år har han igen og igen fremstillet sig selv og sine tilhængere som de sande amerikanske patrioter.
For eksempel indledte Trumps kampagneleder, Brad Parscale, tidligere i år en email til Trumps støtter med sætningen “Er du amerikaner eller Demokrat?”
Men her sidestiller de Republikanske modstandere mod Trump altså i stedet præsidenten selv med en landsforræder. En mand, der omgiver sig med inkarnerede racister og kan se det gode i nazister og klanfolk. Det er ikke dét, som USA står for, pointerer de.
Joe Biden: “Dette er en kamp om nationens sjæl”
Trumps formodede modkandidat til præsidentposten, Demokraten Joe Biden, har fremstillet dette tidspunkt i USAs historie som “en kamp for nationens sjæl.”
I fredags sagde han i en direkte tale på nettet, at “dette lands oprindelige synd er fortsat en skamplet på vores nation i dag, og nogle gange overser vi det. Med vores laden-stå-til og vores tavshed er vi medskyldige i, at disse voldscyklusser fortsætter. Intet af dette vil være let eller behageligt, men hvis vi endnu engang blot lader en skorpe dække såret i stedet for at behandle den underliggende skade, så vil vi aldrig virkelig heles.”
Biden ved udmærket godt at ved at fremstå som en samlende leder, der lytter til de sorte amerikaneres stemmer, viser sig blandt folket og taler om et fælles mål, kan han understrege kontrasten til Trump.
Den tidligere vicepræsident var for eksempel på gaden i går, hvor han i sin hjemstat Delaware talte med demonstranter i Wilmington.
Bagefter skrev han på Twitter: “Vi er en nation, der har smerter lige nu, men vi må ikke lade smerten ødelægge os. Som præsident vil jeg hjælpe med at lede samtalen – og hvad der er endnu mere vigtigt: Jeg vil lytte, ligesom jeg gjorde i dag […].”
Bidens kampagne ved præcis, hvad de laver, når de lægger ovenstående foto på nettet.
De har Obamas tidligere vicepræsident ude blandt folket, hvor han – naturligvis med det obligatoriske mundbind, som signalerer at man kerer sig om andre -, knæler overfor en sort mand (antageligt en demonstrant), mens han lytter.
Trump i bunkeren
Imens har The New York Times fyret en artikel af, om hvordan sikkerhedstjenesten Secret Service fredag aften gennede Trump ned i en bunker under Det Hvide Hus, da en større flok demonstranter forsamlede sig overfor bygningen.
Det har ført til, at Trump nu har fået øgenavnet #BunkerBoy på Twitter, hvor han af flere brugere beskrives som en kujon.
På sigt kan det føre til, at Trump puster sig endnu mere op for at understrege ikke blot sin magtfulde position men også sin virilitet og maskulinitet i forhold til Joe Biden.
I Trumps retorik er Joe Biden jo “søvnig” og halvdement, mens Demokratiske politikere generelt beskrives som “svage” og handlingslammede.
Men billedet af en lyttende og handlekraftig Demokratisk præsidentkandidat ude blandt folket står netop nu i skærende kontrast til historien om en Republikansk præsident, der gemmer sig bag sine sikkerhedsfolk i stedet for at tale til nationen.
Trumps valg
Præsidenten må derfor vælge mellem to tilgange:
Enten må han appellere til de amerikanere, som ønsker sig en præsident, der vil gøre noget ved den systemiske racisme i samfundet og forsøge at samle nationen; noget der ser ud til at ligge langt fra hans ønskede strategi.
Eller også må han appellere til sin i forvejen solide base af næsten udelukkende hvide amerikanere, som nok nærmere ønsker en lov-og-orden tilgang til de mange uroligheder.
Det er svært at se, hvordan det kan lykkes Trump at gøre begge dele. Det burde ellers være muligt at se George Floyds menneskelighed og fordømme drabet på ham, samtidig med at man kritiserer de voldelige optøjer blandt nogle demonstranter.
En sådan balancegang forsøgte Obama – dog med begrænset held – i 2014, efter at politidrabet på den unge sorte mand Michael Brown i Ferguson, Missouri, ikke fik konsekvenser for betjenten.
Obamas forsøg var dog vigtigt i sig selv, fordi det er blandt præsidentens fornemste opgaver at tale til nationen i krisetider og at kunne se en sag fra begge sider, når polariseringen i samfundet er værst. Præsidenten må altid forsøge at samle nationen.
Men Trumps retorik skifter fra time til time, som en pinball-kugle, der blot flintrer fra det ene synspunkt til det andet. I tilgift bruger han ladede ord som “thugs” (pænt oversat, “bøller“) om demonstranterne, og hans retorik har været så aggressive, at nogle af hans tweets er blevet markeret af Twitter som “opfordrende til vold”.
Trumps tidligere strategi med at tiltrække flere sorte vælgere til Det Republikanske Parti kommer derfor ikke til at lykkes nu.
Spørgsmålet er så, om hans aggressive retorik vil tiltrække flere hvide vælgere, som måske ser Trump som en stærk fortaler for “lov og orden” (á la Richard Nixons vælgere i 1968) i takt med, at flere nabolag rundt omkring i landet udsættes for voldelige demonstrationer.
I sidste ende vil det afhænge af, om Trump er i stand til fortsat at iscenesætte sig selv som den stærke leder, der i sin indsættelsestale for tre et halvt år siden lovede, at dagene med vold og kriminalitet i de amerikanske byer var ovre. “De amerikanske blodsudgydelser stopper lige her og nu”, proklamerede han dengang.
Som med coronavirussens hærgen i USA, hvor Trump har nægtet at tage noget som helst ansvar for regeringens forsinkede indsats, vil det vise sig, om han lykkes med at lægge ansvaret for de fortsatte masseuroligheder helt over på sine Demokratiske modstandere.