Politidrabet på George Floyd

Vi har set det hele før. En hvid politibetjent arresterer en sort mand for en mindre forseelse. Arrestationen optages med mobiltelefon af en forbipasserende. Den sorte mand dør, mens videoen kører. Optagelserne rammer de sociale medier. Myndighederne forholder sig afventende. USA eksploderer i demonstrationer mod og konfrontationer med politiet.

I disse dage er der voldsomme uroligheder i flere amerikanske byer. Det skyldes en kombination af flere ting, men gnisten, der fik krudttønden til at eksplodere, var politidrabet på en sort mand, George Floyd, i byen Minneapolis i delstaten Minnesota forleden.

Floyd var mistænkt for at have forsøgt at betale med en falsk 20-dollarseddel. De fire betjente, der ankom til stedet, siger, at han modsatte sig arrestation, men indtil videre findes der ikke beviser for det. Til gengæld findes der videooptagelser af, hvordan betjentene behandlede Floyd under arrestationen.

I mere end otte minutter knælede én af betjentene, Derek Chauvin, på Floyds hals, mens denne gentagne gange bad om hjælp og sagde, at han ikke kunne trække vejret.

I de sidste godt to minutter lå Floyd helt stille. Da betjenten rejste sig fra hans hals, var Floyd død.

I første omgang fik Floyds død ingen konsekvenser for de involverede betjente, men efter man begyndte at se optøjer i ikke bare Minneapolis men også i byer over hele USA, blev Chauvin arresteret og anklaget for manddrab.

Han og hans tre kolleger var da allerede blevet fyret – og dagen efter sigtelsen mod Chauvin begærede hans kone skilsmisse.

Trumps håndtering af urolighederne

Da historien om drabet på Floyd først ramte medierne, udtrykte Trump både på Twitter og i officielle udtalelser sin støtte til og medfølelse med Floyds familie.

Præsidenten kaldte Floyds død for “en stor tragedie” og sagde, at han forstod demonstranternes smerte. Han erklærede også, at det amerikanske justitsministerium ville efterforske sagen.

Der gik dog ikke mange timer, før Trump var tilbage på Twitter i vanlig aggressiv stil.

De sidste par dage har han blandt andet truet med, at demonstranter, der begår indbrud, vil blive skudt. Det fik Twitter til for første gang at påklistre en meddelelse på Trumps tweet om, at det opfordrer til vold.

Udtrykket “when the looting starts, the shooting starts” stammer fra 1960erne, hvor blandt andre South Carolinas racistiske guvernør og Republikanske præsidentkandidat George Wallace brugte det.

Trump har kaldt demonstranterne for bøller (thugs) og erklæret, at de, der her i weekenden flere gange har forsamlet sig foran Det Hvide Hus, vil blive mødt af “bidske hunde” og “uhyggelige våben”.

Brugen af hunde mod sorte demonstranter stammer også fra en svunden tid, hvor man pudsede hunde på slaver eller politiet brugte hunde mod ubevæbnede sorte amerikanere.

Samtidig har præsidenten opfordret sine tilhængere til at møde op foran Det Hvide Hus, tilsyneladende for at kæmpe imod demonstranterne, som ifølge Trump er så svage, at det har været “let” for Secret Service at styre dem.

Jeg vender tilbage til Trumps retorik og sætter drabet på Floyd ind i en større kontekst i et senere blogindlæg.

Joe Bidens chance for at genvinde sorte stemmer

Trumps forventede Demokratiske modkandidat til præsidentposten, tidligere vicepræsident Joe Biden, har derimod været hurtig til at komme med en entydig udtalelse: Der er tale om systemisk racisme, og drabet på George Floyd kræver en føderal efterforskning. Han har desuden talt med Floyds familie.

Biden har også bemærket, hvordan drabet på Floyd minder meget om politidrabet på Eric Garner i 2014. Her var der også tale om en sort mand, som blev arresteret for en mindre forseelse (i hans tilfælde løssalg af cigaretter) og endte med at betale med sit liv.

Det er naturligvis vigtigt for Biden at stille sig som modpol til Trumps tilgang til tingene. Men drabet i Minneapolis vil givet også få konsekvenser for Bidens præsidentkampagne.

For det første giver sagen Biden mulighed for at gøre skaden god igen, efter at han forleden sagde live i et radioprogram, der hovedsageligt henvender sig til unge sorte amerikanere, at hvis man ikke vidste, om man skulle stemme på ham eller Trump, så var man “ikke sort“.

Det ramaskrig, der rejste sig efter dén udtalelse, var tegn på, at Bidens vådeskud i egen fod kunne medvirke til, at færre sorte amerikanere overhovedet ville gide gå hen at stemme. For hvorfor stemme på Demokraterne, hvis partiet blot tager det for givet? Hvilke reelle forandringer vil en stemme på en Demokrat egentlig give sorte vælgere?

Klobuchar bliver ikke vicepræsident

Nu har Biden dog mulighed for at tale de sorte amerikaneres sag, og det gør han. Samtidig har dét faktum, at politidrabet fandt sted i Minneapolis, gjort, at han med sikkerhed må droppe at vælge senator Amy Klobuchar fra Minnesota som sin vicepræsident.

Der var ellers vedholdende rygter for blot nogle få uger siden om, at Biden havde besluttet sig for at vælge Klobuchar. Han har lovet at vælge en kvindelige vicepræsident, og Klobuchar kunne være et godt valg i forhold til at sikre sig svingstaten Minnesota. Altså lige indtil drabet på George Floyd.

For én af de ting, som Amy Klobuchar, er blevet mest kritiseret for i løbet af valgkampen, er hendes fortid som lokal anklager i Hennepin County, som Minneapolis er en del af. Kritikere har fokuseret på blandt andet en sag, hvor en sort teenager fik livstid for et mord, som han muligvis ikke havde begået.

Efter George Floyds død har især de konservative medier bragt historien om, at Klobuchar valgte ikke at sigte Floyds drabsmand, Derek Chauvin, i en anden sag i 2006, hvor en sort mand blev skuddræbt af politiet.

Det er dog ikke helt korrekt. Klobuchar sendte den daværende sag til en storjury. Sådanne storjuryer har til opgave at vurdere, om en given sag bør føre til sigtelse, og i tilfældet fra 2006 anbefalede storjuryen ikke, at der blev rejst sigtelse mod Chauvin og hans kolleger. Desuden var Klobuchar blevet valgt til Senatet, inden hun kunne nå at tage stilling til juryens anbefaling.

Klobuchar har da også givet et interview til tv-stationen MSNBC, hvor hun afviste anklagerne om, at hun skulle have ladet Chauvin slippe afsted med medvirken til drab tilbage i 2006.

Uanset betyder kontroversen omkring Klobuchar, at Biden må se sig om efter en anden vicepræsidentkandidat. Efter al sandsynlighed bliver det nu en sort kvinde. Mange peger fortsat på senator Kamala Harris fra Californien, men det ville give mere mening at vælge en vicepræsident fra en af de stater, der er i spil ved præsidentvalget.

Det kunne være den progressive Stacy Abrams, tidligere guvernørkandidat i Georgia, som er en svingstat i år, eller kongresmedlem Val Demings, der er tidligere politichef i Orlando, Florida, og måske kunne levere dén stats mange valgmandsstemmer.

Nogle kommentatorer er dog også begyndt at pege på borgmesteren i Atlanta, Georgia. Hun hedder Keisha Lance Bottoms, og hun har fået en del ros for sit forsøg på at dæmpe gemytterne i Atlanta, hvor man også har set udbredte optøjer efter drabet på Floyd. Hun har for eksempel erklæret, at i stedet for at vandalisere Atlanta burde folk “gå hjem” og “stemme til november” i stedet.

Black Lives Matter får politisk betydning igen

Uanset hvem, Joe Biden vælger som sin makker, ser det ud til, at raceforhold nu endelig bliver et synligt emne i præsidentvalgkampen.

Gennem de sidste knap fire år har de emner, som blandt andre Black Lives Matter-bevægelsen har kæmpet for, stået meget i baggrunden, når man har set på nyhedsdækningen i USA.

Det skyldes nok først og fremmest, at Donald Trump som et sort hul har suget al medieopmærksomhed til sig. Historierne om fortsat systemisk racediskrimination i det amerikanske samfund er blevet til småhistorier eller fodnoter til de store skandale-overskrifter, vi er blevet vant til under Trumps regeringstid.

Drabet på George Floyd har mobiliseret de sorte amerikanere og fået dem på gaden igen. Måske vil det også betyde, at flere sorte vælgere vil blive mobliseret og dermed hevet op af sofaen for faktisk at gå hen og stemme til november.

Det er nu op til Joe Biden at vise, at det Demokratiske Parti ikke tager de sorte vælgeres stemmer for givet. Det er også op til ham – og partiet – at lægge op til politiske ændringer, der kan medvirke til et opgør med den systemiske racisme i USA.

Samtidig vil en proaktiv Joe Biden, der ikke er bange for at se svære emner som racisme i øjnene, og som kan trække på tidligere præsident Obamas støtte, kunne vise sig som et virkeligt alternativ til Trump for de sorte vælgere, der valgte slet ikke at stemme i 2016.